23948sdkhjf

Nu er Coops frasalg af bankforretning et skridt nærmere en realitet

Det er en del af redningsplanen for Coop Danmark - og samtidig faktisk en ganske god forretning. 

Coop Bank tjente i sit seneste regnskabsår 41 mio. kr., men snart skal bankforretningen på nye hænder, når Sydbank overtager aktiviteterne fra Coop i en handel, der beløber sig til 345 mio. kr. 

Sådan fordeles de 2 mia. kr. til Coop Danmark

  • Coop Amba indskyder op mod 500 mio. kr. kontant i Coop Danmark - pengene kommer blandt andet fra salg af Coop Bank (nu solgt for 345 mio. kr.)
  • Coop Ambas kursuscenter Severin i Middelfart overgår til Coop Danmark.
  • Coop Amba eftergiver gæld på 350 mio. kr. til Coop Danmark. 
  • OK indskyder omkring 700 mio. kr. (nu forøget med 155 mio. kr.) kontant i Coop Danmark. 
  • OK køber Coop-byen til en samlet værdi på 565 mio. kr. 
  • I alt: 2115 mio. kr. 

Kilde: OK og Coop Danmark

- Det har været afgørende for os at finde en køber, som også fremover vil tilbyde Coops medlemmer og bankens kunder særlige tilbud. 

- Vi har også lagt vægt på, at en ny ejer skal forstå Coop Banks dna og selvfølgelig driver sin forretning med stor ordentlighed. Alt det kommer Sydbank med, og derfor er jeg overbevist om, at vi har fundet det helt rigtige match, udtalte den nyudnævnte formand for Coop Bank, Kristine Martin Berg, dengang

Fakta om fusionskontrol

  • Ifølge konkurrenceloven skal en fusion, der ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, godkendes.
  • Omvendt skal fusioner, som hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, forbydes.
  • Fusionskontrollen kan være meget omfattende - det skal stå helt klart, hvilke markeder fusionen kan påvirke og hvordan markederne præcist er defineret både i forhold til produkter/ydelser og geografi.
  • Det kan være nødvendigt med en markedsundersøgelse, og ofte skal der gennemføres større økonomiske analyser af forskellige scenarier.
  • Hvis en fusion ikke umiddelbart kan godkendes, kan den muligvis godkendes med tilsagn.
  • Tilsagn er forslag om ændring af den anmeldte fusion, som virksomhederne selv formulerer og forpligter sig til.
  • For eksempel kan de give tilsagn om at frasælge et forretningsområde i forbindelse med fusionen.
  • Tilbudte tilsagn skal fuldstændigt fjerne konkurrenceproblemerne, og de skal i enhver henseende være komplette og effektive.
  • De fusionerende virksomheder er forpligtede til at vente med at gennemføre fusionen, indtil den er blevet godkendt.
  • Det kan straffes med bøde, hvis virksomhederne ikke overholder reglerne.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Nu er handlen rykket et skridt tættere på at komme i mål. 

Det viser en meddelelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvori en "forenklet anmeldelse af Sydbank A/S' erhvervelse af enekontrol over Coop Bank A/S" er annonceret. 

Den nye aftale, Fremtidens Coop v. 2.0

  • OK og Coop Amba tilfører Coop Danmark 2 mia. kr. - aftalen blev endeligt vedtaget på et landsrådsmøde 19.-20. april og afventer nu Konkurrencestyrelsens godkendelse. 
  • Aftalen har fået navnet "Føniks" - som en reference til "et mytisk fabeldyr, der genfødes i sin egen aske og rejser sig til at blive stærk og sund".

  • Aftalen betyder, at Coop Amba og OK deler ejerskabet af Coop 50/50, men OK har den bestemmende ejerandel. 

  • Coop har lukket Coop-kæden igen, som havde bestået af to testbutikker.
  • I stedet skal der i fremtiden kun satses på SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. 
  • Kræn Østergaard Nielsen er fratrådt som adm. direktør i Coop - Jeff Gravenhorst har taget over som arbejdende bestyrelsesformand, indtil Thor Skov Jørgensen officielt bliver direktør 19. juni. 
  • Ny næstformand i Coop Danmark (afløser Lasse Bolander) bliver Michael Løve, der er adm. direktør i OK. 

Kilde: Coop

"Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure," skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 

Styrelsen har dertil fastsat en deadline for eventuelle bemærkninger til handlen senest 21. juni kl. 12. 

RetailNews har samlet alle artikler om de seneste ugers Coop-nyheder i temaet "Coop på nye hænder". Det tema kan du som læser tilgå via linket nedenfor.

Artiklen er en del af temaet Coop på nye hænder.

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.709